Styrelse giver påbud til bofællesskab

Bofællesskabet ved Svanepunktet har fået et påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det minder meget om de tre påbud fra sidste vinter til ældreplejen.

Efter tre påbud på kort tid iværksatte Furesø Kommune for et års tid siden en samlet indsats på tværs af enhederne. Nu er den gal igen. Bofællesskabet ved Svanepunktet har fået et påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Af Mikkel Kjølby
Sidste vinter blev ældreplejen i Furesø Kommune ramt af en bølge af påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Nu er naboerne i Center for Børn og Voksne ramt af samme slags påbud. Bofællesskabet Svanepunktet i Furesø Kommune fået et påbud i forhold til journalføring og medicinhåndtering. Det minder meget om de påbud, som blev uddelt sidste vinter, men altså til et andet center under Furesø Kommune.
– Vi tager påbuddet og styrelsens kritik af medicinhåndteringen og journalførelsen meget alvorligt og ser frem til et fortsat tæt samarbejde med styrelsen for at sikre et højt niveau af sikkerhed og kvalitet i vores botilbud, siger Sara Claces, centerchef for Børn og Voksne i en pressemeddelelse fra Furesø Kommune.
Ligesom i vinters er der udarbejdet en handleplan for at imødekomme kritikken.
– Planen sikrer, at vores medarbejdere får de nødvendige redskaber og procedurer på plads for at rette op på journalføringen og medicinhåndteringen. Vores beboere og deres pårørende vil opleve, at de med det øgede fokus på medicinhåndtering og journalføring, fortsat er på et trygt og sikkert botilbud, der prioriterer deres sundhed og velvære, fortæller Sara Claces.
Bofællesskabet Svanepunktet er et kommunalt botilbud med 19 boliger i Furesø Kommune målrettet voksne i alderen 18 til 85 år med betydeligt og varigt nedsat psykisk og evt. fysisk funktionsevne. Der er 12 ansatte på Svanepunktet, som blandt andet samarbejder med Furesø Kommunes hjemmepleje, akutteam og rehabiliteringscenter på samme matrikel og med kommunens demenskonsulenterne.
De tre påbud sidste vinter blev givet til ældreplejen. Nærmere bestemt Center for Sundhed og Seniorliv. Da påbuddene blev ophævet i juni 2024 lød det.
– Vi er meget optaget af, at borgerne modtager pleje og behandling af høj kvalitet i hele kommunen. Det var derfor også vigtigt at igangsætte en samlet indsats på tværs af enhederne. Det er positivt, at de målrettede og fokuserede tiltag har vist sig at have en hurtig og positiv effekt. Det er vi naturligvis meget glade for og stolte over. Vi tager en masse god erfaring og læring med os og fastholder den indsats, der allerede er godt i gang på tværs af kommunens øvrige enheder, lød det fra Helle Winther Dahl centerchef for Center for Sundhed og Seniorliv i en kommunal pressemeddelelse.
For et års tid siden handlede indsatsen om at udrydde begrebet Tavs Viden og sikre journalisering. Spørgsmålet er så om Center for Sundhed og Seniorliv fik delt den tavse viden med Center for Børn og Voksne. 

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder