Golfklubben The Scandinavian har fundet afløseren for CEO David Shepherd, som har fået job som direktør for en golfklub i London.
The Scandinavian har ansat Christian Tage Nyvang Hansen fra 1. marts.
– Christian kommer med præcis den solide erfaring fra golfindustrien og det at lede en golfklub, som vi i bestyrelsen har været på udkig efter. Dertil kommer en grundig forståelse for The Scandinavians klubstruktur og det faktum, at vi skal drive en økonomisk sund klub, så vi kan blive ved med at udvikle både kvalitet og medlemstilfredshed, skriver The Scandinavian i et nyhedsbrev.
44-årige Christian Tage Nyvang hansen er uddannet cand. merc i kommuniikation og ledelse fra CBS. Han kommer til The Scandinavian fra en stilling som direktør for Københavns Golfklub i Dyrehaven. Han får ikke langt til sin nye arbejdsplads, da han bor i Birkerød.
– Jeg ser med stor glæde frem til at starte som direktør på The Scandinavian pr. 1. marts. The Scandinavian har for mig altid været en golfoplevelse af højeste kvalitet, hvilket jeg sammen med medarbejderstaben, vil udvikle til at blive endnu bedre i årene fremadrettet. Vi har et fantastisk sted som altid skal være en glæde at besøge som medlem eller gæst, hvor jeg ved at høj service og imødekommende professionalisme skal være i højsædet. Jeg glæder mig utroligt meget til at lære alle medarbejdere, medlemmer samt samarbejdspartnere at kende, siger Christian Tage Nyvang Hansen i The Scandinavians nyhedsbrev.
The Scandinavian står foran en stor opgave, idet klubben er vært for EM for amatører til sommer.
The Scandinavian har fundet ny direktør
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest