Thomas Sture Rasmussen – En meget stor ære!

Thomas Sture Rasmussen (th.) fik ikke Verdensmålsprisen, men glæder sig over, at nomineringen har skabt mere opmærksomhed omkring bibliotekernes indsats for verdensmålene.

Farumborgeren Thomas Sture Rasmussen glæder sig over, at der kom ekstra fokus på arbejdet i bibliotekernes bæredygtighedsnetværk.

Bibliotekerne knokler for at levere den viden
Når man er vældigt engageret i en sag, er det naturligvis skønt at få anerkendelse for indsatsen. Det gjorde Thomas Sture Rasmussen, da han blev nomineret til Verdensmålsprisen 2023. Prisen gik dog til Martin Sejersen for indsatsen med projektet ”Fra Lærling for Bæredygtighed”
– Nomineringen betyder at der er kommet ekstra stor fokus på det arbejde vi laver her i DB2030. DB2030 er bibliotekernes bæredygtighedsnetværk. DB2030 kom i 2022 på finansloven, med et to-årigt fokus på den folkelige forankring af verdensmålene i Danmark, fortæller Thomas Sture Rasmussen.
Thomas mener i bund og grund, at bibliotekerne kan gøre en stor forskel i forhold til FNs verdensmål.
Projektet startede op i maj 2022. Siden er der uddannet 70 verdensmålsambassadører fordelt på over 40 biblioteker.
– Vi har lavet masterclass i Futures Literacy med Institut for Fremtidsforskning og designet nye event- og arrangementsformer, bl.a. UGE17 konceptet som startede op i år og havde deltagelse af over 70 biblioteker eller kommuner, fortæller Thomas Sture Rasmussen.
Det vil man også opleve på Furesø Bibliotekerne i uge 17. Det handler om folkeoplysning.
– Vi arbejder holistisk med verdensmålene ud fra, at de for os hænger sammen – f.eks. er nogen unges trivsel (verdensmål 3) påvirket af klimaangst (verdensmål 13). Og så er læsning, læring, uddannelse m.m. jo en logisk grundpille i bibliotekerne (verdensmål 4).
– Helt konkret i forhold til oplysning siger verdensmål 12.8 at ”Inden 2030 skal vi sikre, at mennesker overalt har den relevante viden og bevidsthed til at fremme bæredygtig udvikling og leve deres liv i harmoni med naturen, forklarer Thomas Sture Rasmussen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder