Den 22.2.2022 blev foreningen Jonstrup Billedskole stiftet. Netop i disse dage holder foreningen endnu en pop-up workshop i Jonstrup Gl. Seminariums lille bevægelsessal.
– Vi skal slæbe alt udstyr frem og tilbage. Det er hårdt arbejde, siger Ingrid Barsballe.
Foreningen har taget flere runder med lokale politikere. I sidste uge kom turen til borgmester Ole Bondo Christensen og kulturforvaltningen.
– Alle er enige om, at vi har et godt projekt, men vi mangler altså et lokale, hvor vi kan lade vores udstyr blive stående. Vi havde ikke drømt om, at det kunne tage så lang tid at finde et sted, forklarer Ingrid Barsballe.
Sagen er endda noget helt til Frederiksværk. Her driver den lokale produktionsskole et projekt med et nordsjællandsk lokal-tv. FGU TV har været på besøg hos de tre ildsjæle bag Jonstrup Billedskole. Ingrid Barsballe, Karen Serena og Birigt Brandt. Det er der kommet et indslag ud af.
Hvis man vil se indslaget, skal man ind på: www.fguntv.dk
Indslaget kommer 6.30 inde i programmet.
TV-indslag – Billedskole intensiverer jagten på lokaler
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest