Tvillinger tog endnu en DM-titel i bowling

Karen og Sofie Kærgaard Nielsen fejrer guldet sammen med klubholdet S.A.S. Foto: Anja Ginge.

Karen og Sofie Kærgaard Nielsen varmede op til EM ved at vinde dameligaen sammen med klubholdet S.A.S.
Af Mikkel Kjølby
De 20-årige tvillinger Sofie og Karen Kærgaard Nielsen har for længst slået deres navne fast som nogle af landets bedste bowlingspillere.
I denne sæson har de tidligere vundet DM i tro sammen med Mika Guldbæk, og den 10. maj kom mesterskab nummer to.


Karen og Sofie vandt sammen med klubholdet S.A.S Tårnby guldmedaljer ved finalespillet i dameligaen.
I Odense Bowlinghal blev det til sejr over Sydjysk Bowling Team med 3-0 i kampe i semifinalen, og derefter 3-1 over Trekanten KIF i finalen.
Sæsonens helt store mål spilles også i Odense. Det er EM på hjemmebane fra den 10. til 21. juni.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder