Natten til mandag var der tyveknægte på spil i Farum. Der blev stjålet caféborde og cafestole fra Café Kaiser på Farum Bytorv, og den var også gal på Farum Hovedgade, hvor Restaurant Frode mistede deres caféborde og caféstole.
Det er ikke første gang, at tyveknægtene går efter caféudstyr. Den 28. maj mødte biodirektør Tine Kirkeballe ind til et trist syn, da tyveknægte i nattens løb havde fjernet caféstole og borde fra pladsen foran Værløse Bio og Café.
Det synes altså at være en tendens i tiden, at tyveknægtene går efter caféudstyr.
Kommunikationsrådgiver hos Nordsjællands Politi, Henriette Døssing, kan godt se tendensen.
– Vi kan ikke umiddelbart sige, om det ligefrem er en generel ting, at tyvene går efter caféudstyr – men vi ser indimellem, at det er det, som stjæles, ligesom der også stjæles fx spiritus og byttepenge, siger Henriette Døssing.
Så et godt råd til alle restauranter og caféer må være, at holde godt fast på stole og borde.
Link tl historie om Værløse Bio: Caféstole forsvandt i nattens mulm og mørke (altomfuresoe.dk)
Link til mandagens historie: Politirapporten – caféborde og stole stjålet i løbet af natten (altomfuresoe.dk)
Tyvene går efter caféstole og borde
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest