Lørdag den 14. april om formiddagen rykkede brandvæsen og politi ud til Tornekrogen i Værløse, hvorfra der kom en anmeldelse om brand i et hus.
Af Mikkel Kjølby
Lørdag den 14. april lød der sirener i Værløse – nærmere bestemt i Kollekolleparken tæt på Hillerødmotorvejen.
Politi og brandvæsen rykkede ud til en ildebrand på Tornekrogen. Anmeldelsen kom kl. 9.15 lørdag morgen.
Politiet spærrede af, men det tog ikke lang tid at slukke branden. Arbejdet blev afsluttet kl. 10.34. Efterfølgende er der kommet en sigtelse.
– Der er brugt en ukrudtsbrænder for tæt på huset, så der gik ild i huset. Ingen kom til skade, men ejeren sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, fortæller Nordsjællands Politi.







