Værløse Boldklub har gang i et lille pokaleventyr

Værløse Boldklub er klar til første runde af den landsdækkende pokalturnering efter to sejre over højere rangerende hold.

Værløse Boldklub er klar til 1. runde af den landsdækkende pokalturnering efter sejre de højere rangerende hold fra Bagsværd Boldklub og FC Gladsaxe.
Af Mikkel Kjølby
Tirsdag aften blev 5. runde af DBU Pokalen afviklet. Værløse Boldklub og Hareskov IF havde begge vundet to kampe for at nå så langt, men kun Værløse spillede sig igennem til den første landsdækkende runde efter sommerferien.
Værløse havde vundet 4-0 over Skævinge fra Serie 2 og på straffespark over FC Gladsaxe fra Danmarksserien. Tirsdag aften kom Bagsværd fra Sjællandsserien på besøg på Værløse Stadion.
Værløse vandt 2-0, begge må signeret Benjamin Benchimol.
– Det var meget simpelt. Vi scorede to mål mod en ringe modstander. Det var ikke en køn kamp men megafortjent, siger træner Martin Beck.
Værløse var ellers uden profilerne Philip Benchimol og Frederik Falck pga. sygdom.
Værløse er dermed med i hatten, når der trækkes lod til den første landsdækkende runde, som afvikles efter sommerferien. Her træder holdene fra 1.2. og 3 division ind i turneringen, det gælder også de to nedrykkere fra Superligaen.
Martin Beck holder fokus på Serie 1, hvor der stadig mangler tre kampe. Værløse skal gøre arbejdet færdigt i forhold til nedrykningsfaren.
Der venter en nøglekamp mod Brøndby om ti dage.

Hareskov IF er sikret en ny sæson i Serie 1, men i pokalturneringen stoppede eventyret tirsdag aften. Det blev til et 1-2 nederlag mod Vallensbæk fra Sjællandsserien.
Det var en meget lige kamp, men et gult kort i midten af første halvleg gav gæsterne overtaget og muligheden for at score til 0-1. Det blev 0-2 lidt ind i anden halvleg, men med ti minutter igen sørgede Jonas Mortensson for at genskabe spændingen med reducering til 1-2.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder