Værløse Boldklub vandt med 3-0 over Avarta.

Med en sejr over Avarta holder Værløse Boldklub snor i topholdene i Serie 1. 
Målet for sæsonen er sådan set blot at overleve, men Værløse Boldklub holder snor i toppen af rækken.
Fredag aften blev det til den anden sejr i træk. Bundholdet Avarta blev besejret med 3-0 i Rødovre.
– Det var den bedste kamp indtil videre. Vi begynder at sætte nogle ting sammen og få noget rytme, det er det vigtigste for mig. Vi er på vej det rigtige sted hen, siger træner Martin Beck.
Værløse Boldklub kom foran, da hjemmeholdet tog sig en lur ved et indkast. Den tilbagevendte wingback Anton Gundlach (fiberskade) tog bolden til sig med en god førsteberøring og smækkede den i mål.
Det ramte Avarta hårdt. Den stærke angriber Yusuf Uzunel viste sig igen driftssikker og lavede Værløses næste to mål.
Værløse spiller på hjemmebane lørdag den 5. oktober kl. 12. Her kommer topholdet Ledøje-Smørum på besøg.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *