Værløse Bymidtes juletræ kommer fra en privat have

Driftsgården hentede årets juletræ på adressen Evavej 23, som gerne ville donere træet til juletræstændingen. Træet står nu på sin plads på Scenetorvet. Foto: Furesø Kommune

er er mange traditioner, når jueltræet tændes på Værløse Bymidte.
En af de sejlivede er, at Driftsgården hjælper til med at finde juletræet og sætte det op på Scene Torvet. Den tradition fulgte med over fra den gamle Værløse Kommune, og hvert år ser man smilende folk fra Driftsgården, når træet tændes. Det er af årets sjove opgaver.
I mange år blev juletræet hentet ude fra Hareskoven, men det begyndte at knibe for nogle år siden.
I år er der slået flere fluer med et smæk. Ejeren af villaen Evavej 23 havde nemlig et meget stort grantræ i haven. Driftsgården hjalp med at fælde træet, som blev hejst ombord på en lastbil og kørt til Værløse Bymidte, hvor det vil sprede lys og glæde i juletiden.
Juletræet tændes fredag klokken 17, men Værløse Bymidte er vært for musik, sang og æbleskiver fra klokken 16 til 18.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest