Kirsten Boysens historie er klassisk for Værløse.
Hun flyttede ind i nybyggeriet Højbovænge i 1970 sammen med sin mand Max og drengene Lars og Morten. Det var i den periode, hvor udviklingen i Værløse for alvor tog fart med nye store boligområder. Det hele blev hjulpet på vej af S-toget, som kom til Værløse i midten af 1970erne og skabte en by af pendlere.
Kirsten begyndte til gymnastik i Værløsehallen. Her havde Yvonne Drewsen et formiddagshold for hjemmegående husmødre.
-Jeg var rundet af gymnastikken. Jeg skulle bare gå til gymnastik, det kunne ikke være anderledes. Det var vigtigt for mig at fortsætte, og det passede fint med formiddagsholdet i Værløsehallen. Det var et meget stort hold, som lavede klassisk gymnastik. Yvonne var instruktør, og en pianist stod for musikken, erindrer Kirsten Boysen.
Formiddagsholdet flyttede senere til Syvstjerneskolens gymnastiksal, og den dag i dag kører holdet videre i badmintonhallen.
Drengene begyndte til gymnastik og svømning på Syvstjerneskolen, og en dag foreslog Gerda Petersen, at Kirsten skulle med i bestyrelsen. Max var allerede en del af bestyrelsen og sad også i bestyrelsen for Danmarks Gymnastikforbund. Kirsten accepterede Gerdas forslag.
Af personlige årsager valgte Gerda Petersen at flytte til Fredensborg med forholdsvis kort varsel. Klubbens ildsjæl var med et væk. Pilen pegede på familien Boysen.
– Gymnastikken fyldte rigtig meget i vores liv. Da der blev tale om, at der skulle findes en ny formand, var det noget, som vi diskuterede meget i hjemmet. Vi havde jo den fordel, at Max havde et stort kendskab til gymnastikkens bagland, fortæller Kirsten Boysen.
Overvejelserne var mange, men i sidste stod det klart, at Kirsten var den rette til at føre foreningen videre.
Det var ikke nogen lille opgave at være formand for gymnastikforeningen. De omkring 1000 medlemmer spredte sig over fem forskellige lokaliteter.
Alt dette blev organiseret fra familiens køkken, som blev gymnastikforeningens kontor.
– Jeg sad i køkkenet og ordnede gymnastikforeningens ting. Jeg havde en skriveblok og forskellige mapper. Alt, hvad jeg lavede, skrev jeg i hånden. Så gik jeg op til sekretæren Birgit i Værløsehallen. Hun skrev det rent og sendte det ud til medlemmerne. Forretningsgangen var noget langsommere dengang.
– Jeg kunne gøre det, fordi jeg ikke arbejdede på fuld tid. Jeg kunne lave det om formiddagen og tage på arbejde som sygeplejerske på Gentofte Sygehus om aftenen hver anden uge, siger Kirsten med et smil.
For det var jo mest af alt en fornøjelse. Især var der megen aktivitet omkring det 16.66 meter lange svømmebassin på Syvstjerneskolen.
Man stod i kø for at komme med på svømmeholdene, hvor det især var populært at tage svømmemærker. I Kirstens formandsperiode var der også trampolinhold i Søndersøhallen, ballstickhold med 30 damer og Yvonne Drewsen som instruktør, og så begyndte fitnessbølgen at rulle ind over landet i form af aerobics.
Det var en fast tradition, at klubben tog til DGIs landsstævne hvert fjerde år. Det var altid et socialt højdepunkt.
– Gymnastikforeningen har ikke haft noget videre socialt samliv. Mit formiddagshold mødtes fx en gang om året til smørrebrød. Vi havde ikke et klubhus. I stedet var vi fordelt på mange steder. Det var svært at være så mange steder, men til gengæld vidste vi, at vi var tæt på folk.
Instruktører var det ikke svært at få fat på. Der var fortsat en stor gruppe instruktører med rødder i militæret.
– Hvis jeg havde brug for nye instruktører, kom de hjem til mig til en snak. Det var mest voksne mennesker, som kom til klubben udefra gennem et netværk i gymnastikken. De ville det selv, fortæller Kirsten.
Det store arbejde sled selvfølgelig på Kirsten. I 1998/99 stod det hende klart, at det var tid til at stoppe.
– Det tog for meget af min tid og jeg kunne ikke udvikle foreningen. Nu måtte der andre til. Jeg havde talt med Peder om det. Det var rart, at der stod en god kandidat klar til at tage over, siger Kirsten Boysen
