Vandtårnet – knejser fortsat på Laanshøj

Vantårnet er i dag klemt inde boligbyggerier, en skov og et fælleshus.

En grundig bygningsregistrant i 2003 sikrede af Flyvestation Værløses vandtårn fra 1910 fortsat knejser på Laanshøj.
Af Mikkel Kjølby
Tilbage i 1909 blev der vedtaget en hærlov, hvor det blev besluttet, at Københavns Garnisons Infanteriafdelinger skulle flyttes til øvelseslejre udenfor byen.
Staten opkørte derfor Fuglebækgård og Hjortøgård ved Kirke Værløse for at opgøre en dobbeltlejr til at rumme to bataljoner.
Opgørelsen af Værløselejren startede i april 1910, men blev først taget i brug af 4. regiment i 1913.
Heldigvis er de fleste af de gamle bygninger bevaret. Det gælder også det oprindelige vandtårn, som blev opført som en af de første bygninger i 1910.
Vandtårnet blev naturligvis placeret på det højeste punkt. Det står derfor på selve Laanshøj, hvor der i sin tid stod en bronzealderhøj.
Tårnet er opført af armeret beton. 7,5 meter over gulvet er beholderen, som vandet blev pumpet op i for at skabe det nødvendige tryk til at forsyne hele lejren. Det var afgørende for hæren, at man ikke var afhængig af vand fra civilsamfundet.
En indvendig trappe fører op til dækket. I vandtårnets ottekantede top er der lavet udsmykninger med kreneleringer, buer og konsoler. Ved foden blev der også støbt en rundløbende bænk, som afgrænsede området.

Tyskerne så muligheder i tårnet
Vandtårnet er i dag gemt inde bag en masse træer ved Seniorbofællesskabet Laanshøj, men det havde en noget mere prominent fremtoning, da træerne var yngre.
Det udnyttede den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig. Her blev vandtårnet til et udsigtstårn. Tyske soldater ridsede deres navne og årstal i teglene, men efter krigen tog danske soldater over og gjorde dem kunsten efter.
Det var det nystartede danske Flyvevåben, som i 1950erne forsynede vandtårnet med radar, som kunne servicere kontroltårnet i Hangar 5 på den anden siden af landingsbanen, som blev anlagt i starten af 1950erne.
Vandtårnet blev ifølge bygningsregistranten renoveret i 1982 og har altså været i brug.
I 1999 blev der indgået et forsvarsforlig, som bestemte, at Flyvestation Værløse skulle lukkes som operativ base i 2004. Det var i den forbindelse, at museumsinspektør Ellen Elisabeth Jensen i 2003 lavede en bygningsregistrant af Nordlejren.
Området var det første, som skulle byudvikles. I 2026 er de sidste bygninger opført. Heldigvis sikrede bygningsregistranten, at vandtårnet fik bevaringsværdi 1.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *