Vejene er hullede som en si

Tjek om din vej skal laves i 2024.

De ekstreme vejrforhold i sidste uge har sat sit tydelige præg på vejene i Furesø Kommune. Der er opstået huller i asfalten stort set alle vegne.
Furesø Kommune brugte opholdet i snevejret mandag til at reparere de værste huller. Der blev arbejdet på Frederiksborgvej i Farum og på Åvej, Tibberup Allé, Skovmose Allé og Gl. Hareskovvej i Hareskovby.
– Hullerne på Frederiksborgvej var meget store og dybe. De gik otte-ti centimeter ned, fortæller Verner Hansen, leder af entreprenørafdelingen ved Driftsgården i Furesø Kommune.
Med snevejret tilbagekomst er asfaltholdet igen optaget af snerydning i en tid, inden man kan reparere flere huller. For der er nok af dem.
– Vejene er hullede som en si, konstaterer Verner Hansen.
Det er ikke kun et problem i Furesø men over hele landet. Det skyldes generelle besparelser på vejnettet. Derfor blev et stort antal veje lavet med en dårligere kvalitet asfalt. Det hævner sig i den slags vejr.
Vandet løber ned under asfalten og når det fryser til is, medfører det sprængninger i asfalten.
Også i Furesø har politikerne prioriteret midlerne anderledes end asfaltering.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest