Værløse Blue Hawks fik bevist, at holdet kan tage sejre med nyt spillesystem og nye roller med en sejr over Bears Academy.
Det startede forfærdeligt. Faktisk så skidt, at den normalt så besindige træner Jonas Sørensen kastede med taktiktavlen og råbte slemme ting. Men det virkede!
Værløse fik stabiliseret og taget fat i forsvaret. Allerede ved udgangen af første periode var 0-7 vendt til en føring imod Bears Academy.
Vi fik bevist, at den måde, vi spiller på i år, virker, og kan give sejre. Det er markante anderledes. Vi spiller hurtigere og deler bolden meget mere. Det var vigtigt for projektet med denne sejr, siger Jonas Sørensen.
Der var mange positive signaler. Marvin Brumfield fik en flot debut. Thomas Brodie kom ind og tog aktion på tingene. Og sådan kan man blive ved.
-Vi bliver ved med at sige, at når man kommer ind på banen, er det ikke en velgørenhedsting. Man har et ansvar for at spille op til sine styrker, siger Jonas Sørensen.
Værløse Blue Hawks vandt kampen med 91-82. Og fik dermed oprejsning for et stort nederlag i Randers i lørdags.
Karl Boje Formann blev topscorer med 27. Mikkel Hauge lavede 18 point. Debutanten Marvin Brumfield puttede 11 point i kurven.
Nu venter lokalopgøret imod BMS Herlev i Farum Arena den 3. oktober.
Vigtig sejr for selvforståelsen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest