Mikael Boutrup trækker lod mellem alle der køber billet til Storeflyvedag inden den 30. april.
Af Mikkel Kjølby
Storeflyvedag vender tilbage for fulde drøn den 8. og 9. august. Det bliver med Spitfire, Mustang samt mængder af opvisninger. Mikael Boutrup kalder det for det bedste program nogensinde.
Billetsalget til Storeflyvedag er allerede sat i gang på hjemmesiden www.storeflyvedag.dk
Der er 15 procent rabat til alle, som køber billet inden den 30. april. For hver billet man købet får man et lod i en særlig lodtrækning.
– Vi sætter en flyvetur på spil. Det bliver i en Cessna 172 med Peter Rasmussen ved roret, fortæller Mikael Boutrup.
Den heldige vinder får en tur med start fra Roskilde Lufthavn og mon ikke turen går forbi Flyvestation Værløse, så man kan opleve den nedlagte militærbase fra luften.
Flyveturen finder sted efter Storeflyvedag 2026.







