Vinterbadning og fodbold rykker frem

Furesø Badeklub bader i succes. Foto: Theis Mortensen.

DIF og DGI har offentliggjort foreningens medlemstal for 2025. Årets store højdespringere er Farum Boldklub og Furesø Badeklub.
Af Mikkel Kjølby
Borgerne i Furesø Kommune har alle dage været glade for at gå til idræt i en forening.
På landsplan har der været fremgang i 2025 og antallet af medlemmer af idrætsforeninger nået over 2,5 mio. kr.
Også i Furesø Kommune var der i 2025 fremgang med hele 1.140 flere medlemmer end året før. Nu er der i alt 30.087 medlemmer i kommunens idrætsforeninger. Den flotte fremgang vidner bl.a. om et stort frivilligt engagement, og det vækker glæde hos borgmester Nicolai Bechfeldt:
– Det er virkelig godt, at flere bliver en del af foreningslivet. En fremgang i medlemstallet på 4% viser tydeligt, at Furesø Kommunes borgere ønsker at prioritere et aktivt foreningsliv i fællesskab med andre – fællesskaber som kun er blevet endnu mere vigtige i den tid og verden, vi lever i. I Furesø Kommune vil vi fortsætte arbejdet for at understøtte frivillighed og fællesskaber, da de er et vigtigt omdrejningspunkt for kommunes fremadrettede udvikling, siger Nicolai Bechfeldt.
Farum Boldklub er en af årets højdespringere med 500nye medlemmer, når klubben op på 1871 medlemmer og springer fra 5. til 3. pladsen på listen over Furesøs 20 største idrætsforeninger.
Furesø Badeklub har også fået fat i noget særligt. I vinterperioden har de to mobile saunaer ved Furesøbad. Medlemstallet er eksploderet med 551 nye medlemmer. Dermed når klubben op på 5. pladsen.
Som altid indtager den regionale skiklub, Skiklubben Hareskov, førstepladsen, men størstedelen af medlemmerne bor ikke i Furesø.
Udenfor Top 20 skal man holde øje med Furesø Bordtennisklub, som har gang i en stor satsning på +60. Klubben har nu 320 medlemmer imod 151 året før.
Farum Bokseklub fortsætter også med at vokse. På tre år er klubbens medlemstallet næsten fordoblet til 154.
I Jonstrup var man for få år siden lige ved at fusionere den lokale fodboldklub med en naboklub. I stedet kom nye ledere til. På tre år er FC Jonstrup vokset fra 38 til 120 medlemmer.

Her er de 20 største idrætsforeninger i Furesø. Tallet i parentes er 2024.
Skiklubben Hareskov 4457 (4688)
Furesø Svømmeklub 2124 (2206)
Farum Boldklub 1871 (1368)
Farum Gymnastik Forening 1812 (1746)
Furesø Badeklub 1673 (1122)
Værløse Gymnastik 1613 (1689)
Værløse Golfklub 1261 (1281)
Farum Familie Svøm 1240 (1017)
The Scandinavian Golfclub 1163 (1122)
Hareskov-Værløse Tennisklub 911 (982)
Hareskov IF Fodbold 882 (923)
Farum Tennisklub 795 (768)
Værløse Badminton 746 (736)
Furesø Håndboldklub 577 (542)
Værløse BasketBall Klub 489 (575)
Værløse Boldklub 484 (551)
Kano- og Kajakkluben Nord 472 (486)
Farum Kano- og Kajakklub 417 (448)
Hareskov Gymnastik & Fitness 374 (377)
Furesø Løbeklub 377 (374)

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder