ProcOpt og Baselabet er flyttet fra Akacietorvet i Farum til større lokaler på Kirke Værløsevej 18 i Værløse.
Indenfor erhvervslivet er Thomas Laden Nørgaard og Jahn Fredrik Hermansen velkendt skikkelser – ikke mindst som bestyrelsesmedlemmer i erhvervsforeningerne.
Nu har de flyttet deres virksomheder ProcOpt og Baselabet fra Akacietorvet i Farum til Kirke Værløsevej 18 i Værløse.
– Vi har fået mere rum og plads og så er der kun 200 meter til stationen, fortæller Thomas Laden Nørgaard.
Han er egentlig fra Aalborg, men tog sin uddannelse på CBS. Siden arbejdede han for Mærsk, Johnson Controls og CBRE med projektøkonomi.
I 2018 stiftede han sin virksomhed ProcOpt fra hjemmeadressen. Efter en tid i et kontorfællesskab på Gammelgårdsvej flyttede virksomheden til Akacietorvet i 2021. Ved samme lejlighed flyttede Jahn Fredrik Hermansen sin virksomhed Baselabet ind på samme adresse ovenover Aldi-supermarkedet.
Der har længe været gang i en proces omkring bygningen på Akacietorvet. Nu ser der ud til at ske noget. Bygningen rives formentlig ned indenfor en overskuelig fremtid for at gøre plads til boliger og erhvervslokaler.
Det er en af årsagerne til flytningen, men de fine lokaler på 90 m2 spiller bestemt også ind.
ProcOpt tilbyder bogholderi og regnskab for virksomheder, men yder ekstra rådgivning omkring virksomhedsøkonomi og økonomistyring.
-¨Jeg finder løsninger på at optimere virksomheders drift, forklarer Thomas Laden Nørgaard, som i dag har to fastansatte og en praktikant i virksomheden.
Virksomheder rykker til Værløse
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest