Voldsomt uheld på Paltholmvej – Ved du noget?

En Peugeot 307 har i løbet af natten til søndag torperedet autoværnet på Paltholmvej.

Politiet har markeret en efterladt vil på Paltholmvej, men har ikke de store oplysninger om uheldet.
Af Mikkel Kjølby
På et eller andet tidspunkt i løbet af natten til søndag den 19. april skete der et voldsomt uheld på Paltholmvej i Farum.
En Peugeot 307 står med en del af fronten inde under autoværnet ved motorvejsbroen ved udgangen af afkørslen fra Hillerødmotorvejen i retning mod Farum Bytorv.
Bilen har fronten den forkerte vej i forhold til vejretningen og har betydelige skader. Hele fronten er kilet fast under autoværnet.


Nordsjællands Politi har fået besked om bilen.
– Vi har været ude for at markere den med minestrimmel, så folk kan se, at vi er orienteret om bilen. Uheldet er sket på et tidspunkt i nat, men jeg har ikke fået overleveret oplysninger om uheldet, fortæller vagtchef Lee Skeen fra Nordsjællands Politi.
Der er dermed ingen oplysninger om eventuel personskade i forbindelse uheldet.

Bilen holder lige ved udkørslen af afkørslen fra Hillerødmotorvejen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder