Zig-Zag-kørsel i vente – Hareskovby rammes af endnu en vejlukning

Sådan skal man komme rundt om vejlukningen mellem Kjeldgårdsvej og Skovmose Alle. Illustration: Furesø Kommune.

Gl. Hareskovvej spærres for gennemkørsel fra Skovmose Allé til Kjeldgårdsvej fra uge 40 til og 49. I forvejen er Gl. Hareskovvej spærret fra Åvej til Rolighedsvej til uge 42.
Af Mikkel Kjølby
Værløses Kommunes første byplanlægger Max Siegumfeldt kiggede engang på Hareskovby og konstatere tørt: ”at Byplanlægning er en by i Rusland i Hareskov.”
De små veje er mest af alt resultatet af en hastig byudvkling tilbage i 1910erne.
Lige for tiden udfordres de snævre og krogede veje for alvor i forbindelse med udrulningen af fjernvarme samt Furesø Vandværks renovering af ledninger i området ved Hareskov Station.
Der graves ganske enkelt på livet løs i Hareskovby.
Nu melder Furesø Kommune, at Gl. Hareskovvej lukkes fra Skovmose Allé til Kjeldgårdsvej fra uge 40 til og 49
Afspærringen skyldes fjernevarmearbejdet, der nu rykker videre til næste etape. Gammel Hareskovvej er fortsat spærret fra Åvej til Rolighedsvej. Denne del forventes at åbne den 9. oktober.
– Beboere på det afspærrede stykke af Gammel Hareskovvej vil stadig kunne komme ud og ind til deres boliger. De bliver kontaktet direkte af entreprenøren. Der bliver lavet en sluse til cykler og gående, så de stadig kan komme frem via Gammel Hareskovvej, skriver Furesø Kommune.

Hvad med busserne?
Movias busser bruger netop den brede Skovmose Allé til at nå frem til Gl. Hareskovvej og Hareskov Station.
– De første cirka 14 dage vil der være omkørsel ad Lindevej. Men da det er en skolevej, har Furesø Kommune bedt entreprenøren om at grave, reetablere og dække op hurtigst muligt, på stykket ud for Skovmose Allé så busser og biler og skraldebiler kan passere via Skovmose Allé i stedet. I perioden hvor busserne kører ad Lindevej, er der parkering forbudt langs vejen, lyder det fra Furesø Kommune.
Dertil kommer, at Furesø Vandforsynings arbejde med vandledningen i Gl. Hareskovvej har vist sig at være mere komplekst end forventet. Arbejdet skulle have været afsluttet den 28. august, men er forlænget frem til november.
Arbejdet vil blive gennemført i forskellige etaper, så trafikken kan komme frem.
– Anlægsarbejdet gennemføres etapevis, så trafikken kan afvikles forsvarligt, og så de enkelte arbejdsområder i videst muligt omfang færdiggøres og reetableres, før næste etape igangsættes. Samlet set har projektets kompleksitet og de ekstra arbejder betydet, at det har været nødvendigt at forlænge anlægsperioden, forklarer Tina Vad Chawes, direktør for Furesø Vandforsyning.

Zig-Zag-kørsel fra skolen til købmanden
Der vil altså i en periode være flere omkørsler på samme tid.
For at køre i bil fra Hareskov Skole til REMA 1000 Købmanden skal man først forcere Furesø Vandforsynings arbejde på Gl. Hareskovvej, derefter køre ned ad Lindevej dreje til venstre af Skovbobvænget og retur til Gl. Hareskovvej af Skovmose Allé.
Herfra kan man bruge Gl. Hareskovvej ud til Åvej, her skal man til højre og køre et stykke ned af Åvej for derefter at dreje til venstre af Rolighedsvej, som ikke er lavet til store trafikmængder. Når man igen kommer til Gl. Hareskovvej, kan man dreje til højre og nå frem til købmanden.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *