32-årig mand har modtaget sin dom for seksuelle overgreb

Foto: Rigspolitiet.

Et nævningeting ved Retten i Lyngby har idømt en 32-årig mand fængsel i fem år for seksuelle overgreb mod seks forskellige piger
Retten i Lyngby har den seneste tid behandlet en meget omtalt sag om en 32-årig mand, som via sociale medier opsøgte piger – heriblandt en del mindreårige – og begik seksuelle overgreb imod dem. En række af hændelserne foregik i Furesø Kommune.
Nu har et nævningeting idømt den 32-årige mand fængsel i fem år for en række forskellige seksuelle overgreb begået mod seks mindreårige piger.
Nævningetinget afsagde skyldkendelse den 6. september 2024. Tiltalte er bl.a. fundet skyldig i fire voldtægtsforsøg.
Der blev afgivet 8 stemmer for fængsel i 5 år, 2 stemmer for fængsel i 5 år og 6 måneder, 1 stemme for fængsel i 6 år og 1 stemmer for fængsel i 7 år. Efter stemmeafgivningen blev straffen fastsat til 5 år.
Alle dommere og nævninger var enige om at idømme tiltalte kontaktforbud, således at han ikke gennem internettet må søge at kontakte børn under 18 år.
Der var også enighed om, at tiltalte skulle frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktivitet at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.
Endelig skal tiltalte betale torterstatning til pigerne.
Tiltalte valgte at anke dommen.
Tiltalte har været varetægtsfængslet siden den 27. april 2023, og retten bestemte efter domsafsigelsen, at han skal forblive varetægtsfængslet under anke eller indtil fuldbyrdelse af dommen kan ske.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *