Vejen ned til Furesøbad er spærret af

En stor gran truer med at falde ned på redningsvejen til Furesøbad. Vejen er spærret af.

Naturstyrelsen og Furesø Kommune har spærret vejen ned til Furesøbad af.
Det skyldes faren for, at en stor douglasgran falder ned på vejen. Blæsten og tøsneen har fået træet til at løsne sig.

– Træet læner sig op af et andet træ, men det er ikke muligt at fjerne det lige nu pga. blæsten, fortæller Michael Bay Olsen, inspektør ved Furesøbad.

Træet vil formentlig først blive fjernet i morgen, torsdag.
Redningsvejen er derfor spærret af, men der findes en anden indkørsel til søsportsstedet. Det er en skovvej, som går ind fra Frederiksborgvej tæt på parkeringspladsen ved Fiskebækhus. Her fra kan man gå ind til Furesøbad.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest