Mikael Boutrup er I fuld gang med at planlægge dette års udgave af Storeflyvedag den 10 og 11. august.
Mikael kan allerede nu melde ud, at der kommer et væld af interessante fly. Ikke mindst kommer der en Fieseler Fi156 Storch.
– Det er et spøjst fly. Det kan lette på næsten ingen afstand. Til gengæld kan det maksimalt flyve 130 km/t. Efter sigende var flyet involveret i redningen af Mussolini under 2. verdenskrig, siger Mikael Boutrup.
De historiske kilder bekræfter, at en Fieseler Storch var involveret i The Gran Sasso Raid. Mussolini blev styrtet af sine landsmænd, da de allierede invaderede Sicilien og blev arresteret. Hitler beordrede Hauptsturmfuhrer Skorzeny til at befri Mussolini. I forbindelse med befrielsen af Mussolini den 12. september 1943 benyttede tyskerne netop en Fieseler Storch.
Modellen blev bygget at Nazityskland fra 1937 til 1945, og blev flittigt brug af Feltmarskal Erwin Rommel til luftrekognosering i Nordafrika.
Storeflyvedags Fieseler Storch ejes af en nordmand.
– Jeg fik kontakt til ejeren, da jeg var i Stavanger for at se på Spitfire. Han har indvilliget i at komme til Storeflyvedag med flyet, siger Mikael Boutrup.