Inspirerende miljøtur hos Mageløse

Bofællesskabet Mageløse giver deltagerne et indblik i deres unikke løsninger.

Kom med på en inspirerende miljøtur søndag den 03. marts kl.15 – 17 til Bofællesskabet Mageløse i Sydlejren.
De 29 husstande har løst miljøudfordringer ved at skabe innovative løsninger som fællesanlæg for varmeforsyning og grønne tage.
Fokus på fremtidens varmeforsyning og bæredygtighed er i gang i Furesø Kommune. Mens større byområder udvider fjernvarmenettet, skal mindre områder tænke alternativt. Mageløses ingeniører har udviklet et effektivt og billigt lokalt varmesystem, der udnytter grundvandets temperatur til fordel for alle husstandene i bofælleskabet.
Miljøforeningen Furesø Furesø Agenda 21 inviterer alle til arrangementet. Turen inkluderer besøg i kontroltårnet, husenes teknikrum, renseanlægget og Mageløses fælleshus, hvor man kan høre om fællesløsninger for varmeforsyning og stille tekniske spørgsmål.
Der vil også være en repræsentant fra kommunens varmeforsyning til stede.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig, senest torsdagen forinden, 29. februar på mail til formanden for FA21: janelindum@gmail.com. Mødestedet er P-pladsen Tårnet, Sydlejren, (sidevej til Perimetervej).

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest