Se video – Verdensmester laver svæveflyshow ved Storeflyvedag

Johan Gustafsson giver opvisning med sit svævefly ved Storeflyvedag 2024.

Arrangør af Storeflyvedag, Mikael Boutrup, har begået et scoop.
Gæsterne ved Storeflyvedag 2024 den 10. og 11. august kommer til at opleve en af verdens bedste kunstsvæveflyvere, Johan Gustafsson.
– Det er lykkedes at få Johan Gustafsson til Storeflyvedag, med hans fantastiske show med et svævefly. Under sit show tænder han raketter på vingerne, og det er et betagende syn, fortæller Mikael Boutrup.
Glæden er ikke mindre stor, fordi Storeflyvedag efterhånden har opnået respekt og anerkendelse i udlandet. Johan Gustafsson henvendte sig selv for at komme med til Storeflyvedag.
Den unge svensker bor i Dala-Järna i det centrale Sverige og studere til maskiningeniør. Han begyndte med svæveflyvning som 15 år, fordi hans far er pilot. Det har ført til svenske og internationale mesterskaber i kunstsvæveflyvning. Johan blev verdensmester i 2013.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest