Stavnsholtkirkens orgel er gigantisk. Det strækker sig op imod kirkerummets loft. Men i virkeligheden er det et lille instrument.
Johan Otto von Spreckelsen blev verdensberømt, da han blev udpeget til at lave Menneskehedens Triumfbue i Paris. Hjemme i Danmark har han ikke lavet meget, men ude i Farum står et minde om arkitekten.
Stavnsholtkirken blev indviet i 1981 og er et kunstværk i sig selv. Kirkerummet er imponerende, men det blev ikke helt som Spreckelsen egentlig ville.
— Orgelet skulle have stået på et pulpitur ved indgangen. Der skulle have stået en alterskulptur bag alteret, og der blev indhentet forslag fra forskellige kunstnere, men menighedsrådet kunne ikke blive enige. Spreckelsen skar igennem og placerede orgelet som en alterskulptur, derfor er det lavet som et kors, forklarer John Frandsen, organist i Stavnsholtkirken siden 1996.
Der var så bare et problem. Orgelet kunne ikke få den optimale dybde. Derfor blev det et gigantisk, lille instrument. Til sammenligning er Farum Kirkes lille orgel, et langt større instrument.
– Stavnsholtkirkens orgel ser stort ud, men da der ikke er dybde i det, har det fra starten manglet nogle klanglyde. Det er især de blide toner, der har manglet for, at det kunne fungere som koncertinstrument, fortæller John Frandsen.
Et nyt orgel koster i omegnen af 5 mio. kr., og det var der ikke plads til i budgettet. En donation fra Augustinusfonden på 500.000 kr. gjorde det muligt at igangsætte en renovering til en pris på 1.5 mio. kr.
Organisten gik i gang med detektivarbejdet for at finde plads til flere piber.
-Vi har samlet nogle af orgelpiberne på stokke og fået frigjort plads til at sætte nogle blide toner ind i orgelets hovedværk. Det var noget af et puslespil, forklarer John Frandsen.
Organisten er på hele tiden
Orgelet blev genindviet søndag eftermiddag med John Frandsen siddende på pladsen lige bag præsten, som en meget synlig del af gudstjenesten. Det er ikke tilfældigt. Spreckelsen var katolik.
– Ud fra den katolske tradition er det den rigtige placering af orgelet. En katolsk gudstjeneste er et rituelt teater med orgelet som en del af forestillingen. I den protestantiske tradition er salmerne det vigtigste indslag, fordi menigheden synger med, lyder det fra John Frandsen.
Med årene er organisten gået fra at være skeptisk til at være positiv over orgelets rolle.
– Man er en aktiv del af liturgien og skal være forberedt på det. Jeg er i sving hele tiden, og sangerne står ved siden af. Fordelen ved det er, at man bedre kan reagere på hinanden, fx hvis præsten gør noget uventet. Med tiden er jeg kommet frem til, at fordelene mere end opvejer bagdelene, siger John Frandsen.
