De bedste danske ungdomsspillere er i disse dage samlet i Hillerød, hvor der spilles UDM.
Lørdag formiddag kom en af turneringens største overraskelser, da Caroline Hermanns besejrede 2. seedede Sofia Mortensen med 7-5, 7-5 i U16-damesingle. Det var Carolines første sejr over den et år ældre spiller.
Caroline Hermanns fulgte træner Joakim Bengtsson til Farum Tennisklub for tre år siden. Her har hun udviklet sig stille og roligt. I sommers blev hun dansk mester iU14-damedouble sammen med Cassandra Davids Hinnerskov fra Hareskov-Værløse Tennisklub. Denne vinter har budt på mange udenlandske turnering, og en førsteplads ved en international turnering i Stavanger.
– Caroline arbejder hårdt, træner meget og er meget stædig. Spillet bliver bedre og bedre, og det mentale begynder at komme, fortæller Joakim Bengtsson.
Caroline Hermanns er med sejren over Sofia Mortensen klar til semifinalen, hvor hun møder 4. seedede Sophia Tølbøl Bergqvist, KB.
Farum Tennisklub har haft mange spillere med til UDM. Mads Dam Bitsch nåede kvartfinalen i U14-herresingle.
Ella Wendell, Kamille Dam Bitsch, Alberte Høybye, Christoffer Oggesen, Mads Tvede, Claire Knudsen, Madicken Dunne, Victoria Jensen, Mikkel Andersen, Sylvester Knas, Leo Yuan og William Wendell var også med ved UDM.
Caroline stod for overraskelsen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest