Der har været en del blæst om placering af et nyt dagtilbud i det centrale Værløse. Anlægsprisen har været vurderet til ca. 50 mio. kr. og den mest nævnte placering har været ejendomskontoret i Vesterbo, hvor der tidligere har været en daginstitution ved navn Brumbassen. Det har Furesø Kommune og VAB/DAB været i dialog om i et års tid.
Den tidligere befolkningsprognose viste et stort behov indenfor de kommende år. Nu viser den seneste befolkningsprognose, som er baseret på en anden model, at der ikke er noget behov for et nyt dagtilbud i Værløse.
Det fremgår af dagsordenen til det kommende møde i Børne- og Skoleudvalget. Her viser den nyeste dagtilbudsprognose følgende:
– I de 9 dagtilbud i det centrale Værløse (Værløse minus Hareskov og Jonstrup) var der en samlet overbelægning i forhold til den fysiske kapacitet på 21 børn i januar 2024 og 29 børn i januar 2023. Prognosen forudser en samlet overbelægning på op til 32 børn i løbet af prognoseperioden. Det betyder, at med den nuværende kapacitet vil der samlet set være plads til alle børn i Værløse i hele prognoseperioden, hvis al fysisk kapacitet udnyttes optimalt, og der accepteres en overbelægning over vinteren i nogenlunde samme størrelsesorden som nu, står der i dagsordenen.
Der lægges altså op til at droppe etableringen af en ny daginstitution i Værløse. Det forudsættes dog, at det midlertidige børnehus ved Søndersøskolens parkeringsplads bevares.
– Det anbefales at bevarede pavilloner, der er opsat til genhusning af Dalgården, for at sikre tilstrækkelig kapacitet i hele perioden, ved for eksempel genhusning ved ombygning eller renovering, skriver forvaltningen.
Det forudsættes ligeledes, at der tilbydes plads i Jonstrup/Sydlejren til 11-15 vuggestuebørn fra det centrale Værløse, og i slutningen af prognoseperioden vil det ligeledes være nødvendigt at tilbyde et antal børnehavebørn fra det centrale Værløse plads i Jonstrup/Sydlejren eller i Hareskov for at undgå en for stor overbelægning over vinteren.
Kun hvis der vedtages nye boligområdet i det centrale Værløse, vil det være aktutel at opføre en ny daginstitution.
Alt om Furesø arbejder på kommentarer fra udvalgsformand Muhammed Bektas samt VABs formand Niels Teinhart Holk.
Nu er der ikke brug for ny daginstitution i Værløse
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest