Lørdag den 27. april kl. 12.45 er der fernisering i GangGalleriet i Farum Kulturhus.
Billedskoleholdenes elever har leget med “musikken i arkitekturen” gennem arkitektoniske stemninger og overraskende størrelsesforhold til et tænkt byrum foran en måske kommende Kulturskole i Furesø. Det er første udstilling efter sammenlægningen af Farum Billedskole og Furesø Musikskole. Til at festliggøre åbningen af udstilling vil byrådsmedlem for de Konservative og bestyrelsesmedlem i Furesø Musikskole, Egil Hulgaard, holde åbningstalen.
Kom og gå på opdagelse i Billedskolens skulpturelle arkitekturmodeller og se nærmere på de fine akvareller baseret på Musikskolens gamle, smukke instrumenter. Udstillingen kan nydes frem til den 9. juni.
Billedskolens elever udstiller i Farum Kulturhus
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest