DM-guld til Værløses U13-hold

Her er Værløse Badmintons danske mesterhold. Isabella Christensen, Maja Toftgaard, Thea Molander Kragh, Karoline Kruse, Tristan Norup Benedictus Gustav Bech Rasmussen, Max Roswall Dekkerhus, Isak Elmquist og August Muurholm.

Værløse Badminton har fået et hold danske mestre. Isabella Christensen, Maja Toftgaard, Thea Molander Kragh, Karoline Kruse, Tristan Norup Benedictus, Gustav Bech Rasmussen, Max Roswall Dekkerhus, Isak Elmquist og August Muurholm vandt i weekenden det danske mesterskab for U13-hold.
Værløses hold har været totalt dominerende i Østdanmark i denne sæson, men ved DM for hold kom de op imod de bedste hold fra Vestdanmark.
I puljen blev det ganske tæt imod Herning og Højbjerg, men med sejre på 6-3 og 5-4 vandt Værløse puljen og dermed pladsen i finalen. Her ventede fællesholdet Team Fyn/Sydjylland med spillere fra Esbjerg, Odense, Svendborg, Vejle, Kolding og Ribe, men heller ikke de seks klubbers spillere kunne stoppe Værløse.
Værløse kom foran med 4-2, og da herredoublen med Max Roswaal Dekkerhus og August Muurholm vandt i to sæt blev holdkampen afbrudt med resultatet 5-2.
Holdet blev coachet på suveræn vis under hele turneringen af cheftræner Mikkel Assing og Andreas Søndergaard.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

2 kommentarer til “DM-guld til Værløses U13-hold”

  1. Peter Kristiansen

    I gør det over hele linjen meget imponerende i Værløse Badminton.
    Stort tillykke til U13-holdet, holdets trænere og klubben.

Der er lukket for kommentarer.