Farum Gymnastikforeningens forårsopvisning bød på en overraskelse. Lisbeth Blom meddelte, at hun stopper som formand. Hun blev hyldet efter alle kunstens regler.
Lisbeths Bloms formandstid i Farum Gymnastikforening har på alle måder været rekordernes tid. Nye hold er kommet til. Medlemstallet er vokset med 130 procent. I dag har foreningen 1675 medlemmer.
Lisbeth har i længere tid varslet, at hendes tid som formand snart måtte slutte. Den endelige besked gav hun til medlemmerne ved lørdagens forårsopvisning i Farum Arena.
Lisbeth har i denne omgang været formand siden 2011, men har også tidligere haft en periode som formand, og har været aktiv i Farum Gymnastikforening siden 1980´erne.
Næstformand Gregers Bisgaard holdt tale for den afgående formand, som også fik overrakt en bog med minder fra de mange år og mulighed for, at alle kunne skrive en hilsen til hende bagerst i bogen. Og så regnede medlemmernes hyldest ellers ned over Lisbeth i form af stående ovationer.
– Det var en helt vidunderlig dag, og jeg er så taknemlig for alle, der kom og gav kram og ikke mindst alle dem, der har sendt hilsner i den bog, som bestyrelsen har lavet til mig i anledning af, at jeg går af – en bog over mit virke i Farum Gymnastikforening. Jeg føler mig fejret i en grad, som jeg slet ikke kunne have drømt om. Gregers holdt en helt fantastisk tale – stolt, ydmyg og glad helt ind i sjælen
Stor profil stopper på toppen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest