En gruppe frivillige har de sidste år knoklet med at skabe biodiversitet på Nørreskov Park Byfælled. En af metoderne er leslåning.
I årtier blev græsset på Nørreskov Park Byfælled holdt nede med maskinslåning af Furesø Kommune. Men for et par år siden indledte en lille gruppe frivillige en kampagne for mere biodiversitet.
I den forbindelse er leslåning en vigtig ingrediens. Da det er en nænsom form for naturpleje, hvor man fjerner næringsstoffer og giver mere lys til plantelivet, så de kan brede sig og tiltrække insekter.
Her i foråret er der to omgange med leslåning. Begge gange kan man få undervisning i, hvordan leen svinges og græsset skæres.
Det sker onsdag den 15. maj, kl. 9:30 – 12:30 og lørdag d. 25. maj, kl. 10 – 13.
– Begge dage vil der være en instruktør til at guide os i kunsten at svinge en le på rette vis. Græsset skal slås og rives sammen – kom gerne og vær med. Der er også en le til store børn, lyder det fra Karin Therkelsen, Tovholder /Frivilliggruppen Nørreskov Park.
Man kan tilmelde sig på telefon: 23200522.
Nu kan du få undervisning i leslåning
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest