Når man går langs Bundså kan man se store og karakteristiske planter langs brinkerne. Mange kalder planten for skræppe og det er ikke så underligt, for det var det, H.C. Andersen kaldte den i sit mest berømte eventyr.
Af Charlotte Søllner Hernø
H.C. Andersens eventyrsamling ’Nye Eventyr’ udkom i 1843 og den indeholdt blandt andet historien om den grimme ælling. Den bliver kanøflet og hånet, fordi den ikke ligner de andre ællinger, da den i virkeligheden er en svaneunge, og den søger i skjul under skræppeblade.
I indledningen til eventyret står der:
”Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der vare saa høie, at smaa Børn kunde staae opreiste under de største.”
Der er nu ikke tale om skræpper, men om Rød Hestehov, som dog på digterens tid på Fyn netop blev kaldt tordenskræppe eller blot skræppe.
Planten kaldes også for pestilensurt, da den i middelalderen regnedes for at kunne helbrede bl.a. pest. Planten har været været dyrket på herregårde som foderplante for vinbjergsnegle, der er meget glade for at spise bladene, og den været spredt af biavlere, da bierne kan hente utrolige mængder af pollen og nektar fra blomsterne i marts og april, ligesom tidlige humlebier og sommerfugle kan gøre det.
Indført i Middelalderen som lægeplante
Det var munke, der i 1300-tallet indførte Rød Hestehov som medicinsk plante, selvom makrofossilfund fra handelspladser i Århus dokumenterer, at den formentlig har været kendt fra sent i vikingetiden til trods for, at planten er hjemmehørende så langt væk som i Syd- og Centraleuropa samt Vestasien.
Når den har været indført skyldes det bladenes og jordstænglernes effekt mod en lang række sygdomme samt hoste. Ifølge Medicinhaverne i Tranekær har udtræk af roden været anvendt mod gigt og mod nyre- og blæresten. Bladene har især været brugt mod høfeber. Moderne kliniske forsøg har vist, at ekstrakt af bladene er lige så virksom mod høfeber som nogle antihistaminer, ligesom ekstrakt af jordstænglerne har vist at have en stor virkning som forebyggelse af anfald af migræne.
Trods plantens medicinske virkning er det dog ikke lovligt at anvende Rød Hestehov i kosttilskud eller i urtete, da planten indeholder pyrrolizdin-alkoloider, som ved længere tids brug er giftige for leveren og er kræftfremkaldende.
Fakta:
I dag regnes Rød Hestehov ifølge Miljøstyrelsen for at være en uønsket plante, da den langs vandløb kan være så dominerende, at andre planter ikke kan gro der samtidigt. Det betyder, at jorden bliver helt blotlagt, når planterne visner ned, og det kan skabe erosion langs brinkerne om vinteren.
