Foredrag og fingerfood – Smag på det jødiske køkken

Smag på Det Jødiske Køkken i Teatersalen i Farum Kulturhus. Illustration: Furesø Biblioteker.

Kom til foredrag og fingerfood onsdag 27. november kl. 18 i Teatersalen, Farum Kulturhus
Bliv klogere på det mangfoldige jødiske køkken og de særlige spiseregler der knytter sig til at spise kosher. Kosher er en betegnelse for at fødevaren er ’ren’ og tilladt for jøder at spise eller drikke. Spise- og tilberedningsreglerne spiller en væsentlig rolle i en praktiserende jødes liv, og de omfattes med nysgerrighed og fascination af mange ikke-jødiske danskere. Arrangementet indgår i Furesø Bibliotekerne og Immigrantmuseets projekt Indtryk, aftryk, udtryk til oplysning om dansk-jødisk historie, kultur og dagligliv.
Biblioteket får besøg af ægteparret Charlotte og Ronen Thalmay, som begge er dybt forankrede i de jødiske traditioner og de særlige madretter, som knytter sig til fx de jødiske helligdage.
I løbet af aftenen vil de fortælle om nogle af de kulinariske specialiteter som spises hos østeuropæiske jøder samt lidt om retter, der knytter sig til det mellemøstlige og nordafrikanske jødiske køkken.
De vil komme med personlige anekdoter om, hvilken rolle jødiske madretter spiller i deres liv i dag, og hvordan de giver disse traditioner videre til deres børn.
Undervejs i foredraget nyder deltagerne lette retter fra det jødiske køkken, leveret af cateringbureauet D&A Kosher Food.
Charlotte Thalmay driver et bureau som er specialiseret i at lave jødiske ture både for danskere og engelsktalende turister fra primært USA. Hendes mand Ronen er musiker og optræder med yiddish sang i et klezmerband.
Begrænset antal billetter til aftenen købes på furbib.dk.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *