Nordsjællands Politi meddeler på mediet X, at man har afspærret et område i Værløse.
– Ved et gravearbejde på Nørrevænget i Værløse er der gået hul på en gasledning. Der spærres af i en radius af 100 meter fra skadesstedet. Pt. ikke yderligere, skriver Nordsjællands Politi på X.
Der har i den seneste tid været omfattende gravearbejde i området Fiskebækvej-Nørrevænget. Det er i forbindelse med udlægning af fjernvarmerør til villaområdet pizzaslicen. Det arbejde forventes afsluttet om tre uger.
Frantz Lundquist fra Værløse Varmeværk oplyser, at det ikke er i forbindelse med arbejdet med udlægning af fjernvarmerør. Der er tale om et gravearbejde på privat grund.
Politiet har afspærret område i Værløse
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest