Åbent Hus i Modelflyklubs hangar

Kom forbi Shelter 331 søndag den 31. maj kl. 10 til 17.

Elektroflyveklubben EFK87 holder Åbent Hus på Modelflyvningens Dag 2026 søndag den 31. maj kl. 10-17.
Af Mikkel Kjølby
For enden af landingsbanen på Flyvestation Værløse er der lavet en flyveplads i miniformat. Her hører Elektroflyveklubben EFK 87 til i et af de gamle F16-shelters. Der er indrettet klubhus og flyhangar inde i det store flyshelter.
Det kan man opleve i forbindelse med Modelflyvningens Dag 2026, søndag 31. maj, når klubben holder Åbent Hus i Shelter 331 fra kl. 10 til 17.
EFK87 er i samme weekend (30. + 31. Maj) vært ved en runde af DM i kunstflyvning (F3A) hvorfor der fra kl. 10 er mulighed for at se de sidste piloter runde konkurrencen af. Der er her også mulighed fort at tale med nogle af landets absolut bedste modelflyvepiloter.
Ud over det flotte syn af de mange udstillede modelfly på pladsen, så er der også mulighed for selv at prøve kræfter med at flyve med et modelfly. Man kan både teste sig selv på den opstillede flysimulator ligesom man, hvis vejret tillader, kan prøve en rigtig modelflyver med en af klubbens instruktører.
Der er tradition for mange besøgende hos EFK87 på Modelflyvningens Dag og tradition for, at klubbens medlemmer gør deres til at vi får så mange modeller i luften som muligt, så der hele tiden er noget at se på. 


– Vi håber på ideelt flyvevejr som er tørvejr og under 8 meter i sekundet, Det må godt være skyet, for såer det lettere at se modellerne i luften end hvis solen brager løs. Hvis vejret er med os, kan vi flyve med det hele. Hvis vinden bliver for hård eller det bliver regnvejr, er der desværre nogle af modellerne, der må blive på jorden. Ellers kan vi præsentere det meste i luften fastvingede modelfly, helikoptere og droner, siger formand Carsten Danielsen.

Klubben har indrettet en flyhangar til medlemmernes modelfly.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder