Furesøs Økonomiudvalg godkendte i januar den årlige optagelse af lån til energirenoveringer. Nu er et bilag ændret fra lukket til åbent. Det viser, at fire projekter har usædvanligt lang tilbagebetalingstid. Renovering af en række skolers tage topper med en tilbagebetalingstid på over 150 år. Er det så energirenovering eller blot almindeligt vedligehold?
Af Mikkel Kjølby
I forbindelse med budgetprocessen blev Furesø Kommunes låneoptag et centralt spørgsmål. Borgmester Nicolai Bechfeldt (V) ønskede en halvering af låneoptaget for at undgå, at skubbe regningen til børneværelserne.
Kommunen må optage lån i KommuneKredit til specifikke formål. Et af de formål er energirenovering.
Den 21. januar 2026 behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget den årlige optagelse af lån til energirenoveringer. Det sker bagudrettet.
Konservative har de seneste år stemt imod låneoptaget.
– Vi har de seneste år stemt imod kommunens lån til energirenoveringer, fordi vi har haft en mistanke om, at pengene også blev brugt til almindelig vedligeholdelse og renovering, siger Lars Carstensen, gruppeformand for Konservative.
Indtil nu har det været umuligt at se, hvad de Konservative stemte imod, da Bilag 3 har været lukket, men nu er det blevet åbent.
Bilaget viser, at den gennemsnitlige tilbagebetalingstid på alle energirenoveringsprojekter er 20,9 år, men fire af projekterne springer i den grad i øjnene med meget lange tilbagebetalingstid. Det er den tid, som det tager før projektet har tjent sig selv hjem igen gennem enten en løbende besparelse eller en ekstra indtjening.
Projektet med renovering af en række tage folkeskoler samt isolering og eltavler topper med en tilbagebetalingstid på 150,48 år.
Udskiftning af tag, facader, vinduer/døre og gulve samt fjernelse af PCB tager 130,45 år før det tjener sig hjem.
Udskiftning af taget på Fritidshjemmet Idrætten har en tilbagebetalingstid på 109,89 år. Og endelig vil det tage 75,36 år før loftsisoleringen af Lyngholm børnehus og Skomagerbakken har tjent sig hjem.
Det er tal, som bekræftede Konservatives mistanke.
– I år fik vi for første gang oplyst, hvor lang tid der går, før energibesparelserne har tjent investeringerne hjem. For et af projekterne er tilbagebetalingstiden over 150 år. Et tag holder jo ikke i 150 år. Det skal skiftes flere gange, længe før investeringen er tjent hjem. Derfor er der reelt tale om almindelig bygningsrenovering og ikke en energiinvestering. Vi mener ikke, at kommunen skal optage lån til almindelig vedligeholdelse. Den slags udgifter skal betales over kommunens almindelige budget, siger Lars Carstensen.
Budgettet fikser det fremadrettet
Borgmester Nicolai Bechfeldt (V) stemte for låneoptaget tilbage i januar måned sammen Liberal Alliance, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.
– Når vi stemte for i januar, så er det jo fordi, at den sag var en forlængelse af budgettet vedtaget forrige år. Derfor er det i budgettet, at man skal tage opgøret med de her låneoptag. I det netop vedtagne budget udgør lånefinansieringen en fjerdedel af det samlede anlægsprogram: 34 ud af 134 millioner kroner årligt, siger Nicolai Bechfeldt (V), borgmester i Furesø Kommune.
Nicolai Bechfeldt har siden forsøgt at få låneoptaget halveret, hvilket de andre partier afviste at tage med som forudsætning for budgetforhandlingerne.
Lars Carstensen har dog sikret sig, at alle energirenoveringsprojekter fremover skal godkendes af byrådet, inden der optages lån.
– I det nye budget er det forudsat, at hvert enkelt energirenoveringsprojekt skal godkendes af byrådet. Det er muligt at låne op til 34 mio. kr., men hvis vi ikke kan godkende projekterne som energirenoveringslån, vil der ikke blive optaget lån til det. På den måde har vi opnået en sikkerhed for, at lånene går til energirenovering og ikke blot almindeligt vedligehold af kommunale bygninger, forklarer Lars Carstensen.
Bygningsanalyse viste kæmpe efterslæb
Furesø Kommunes Bygningsanalyse 2023-2032 viste, at der som udgangspunkt manglede 125 millioner kroner over de kommende 10 år til vedligehold af kommunale bygninger. Altså 12,5 mio. kr. som i princippet skulle findes på budgettet for at vedligeholde de kommunale bygninger. Det var endda uden Bybækskolen, som pga. nedrivningsplaner blev holdt udenfor. Her er der brugt lige over 1 mio. kr. årligt siden 2023. I 2025 endda over 2. mio. kr. Desuden er Bygningsanalysen pålagt en forudsætning om, at ejendomsporteføljen fra 2026 skal være reduceret med ca. 16.000 kvadratmeter, hvilket ikke er sket.
Låneoptaget tog dog allerede fart i 2019, da den forrige Bygningsanalyse påviste et stort efterslæb på vedligehold af kommunale bygninger.
Fakta
Furesø Kommunes låneoptag til energibesparende foranstaltninger og klimatilpasning
2016: 10
2017: 10,1
218: 13,8
2019 35
2020: 28
2021: 23,9
2022: 35,7
2023: 46,2
2024: 43,9
2025: 30,5
2026; 34,5
I forbindelse med budget 2027-28 er det vedtaget, at der kan optages lån til energirenoveringer op til 35,2 mio. kr. årligt i 2027 og 2028.
