I dag er Åsevang et yndet udflugtsmål med tre shelters på toppen af bakken med udsigt over Furesøen. Navnet Åsevang har intet med pigenavnet Åse at gøre.
Af Mikkel Kjølby
Åsevang – det smager næsten af pigenavnet Åse – men den flotte eng med udsigt over Furesøen har en helt anden navnehistorik.
Åsevang er en sammentrækning af to gamle danske ord.
Åse kommer fra aas, som betyder en langstrakt bakke, og en vang er et indhegnet stykke skov.
Åsevang betyder altså en indhegnet skov på en langstrakt bakke.
Og så opstår forvirringen for alvor, for lige netop her er skoven fældet.
Men der var skam en indhegnet skov på stedet. Området var endda kendt for at være naturskønt og rumme utroligt mange kilder – man kan den dag finde en gammel stensætning – her løb Carls kilde ud. I dag er området drænet, så kilderne er løbet tør, men en regnvåd dag er der en flod ned igennem bækken inde i skoven.
At der ikke er skov, skyldes en flok sultne bryggerheste. Lystgården Kulhus var i 1870erne ejet af Brygger Tvede fra Vesterbro i København. Han havde brug for græsningsmuligheder til bryggerhestene, så han fældede skoven og skabte engen, som vi i dag kender som Åsevang.
Området var i privat eje frem til 1964, men da kongens livlæge orofessor Martin Le Mair gik bort, valgte arvingerne at sælge store dele af Kulhus-grunden.
Den navnkundige og visionære skovrider E. Laumann Jørgensen så sit snit til at sikre et stort sammenhængende stykke natur fra Bagsværd til Værløse og samtidig forhindre etableringen af op til 120 sommerhuse i området. Statsskovdistriktet købte 23 hektar her i blandt det smukke område Åsevangen samt Kulhusmarken.
Naturstyrelsen drev frem til årtusindskiftet skovene som produktionsskove, men det ændrede sig i takt med at det blev vanskeligere at drive en sund forretning, men så sandelig også fordi borgernes rekreative brug af skoven voksede og voksede.
Derfor blev der etableret et flot shelter på Åsevangen. Det var nærmest sådan lidt hobbitagtigt. Nu har det fået selskab af yderligere to shelters i en mere åben stil.
I dag græssende bryggerheste erstattet af naturhungrende mennesker.
Kilde: Gudrun Lund Meyer: Mennesker og natur omkring Farum.
