Adi fik sin elskede elefant hjem

Adi fik sin elskede elefant hjem

Kunstneren Adi Holzer med sin elefant, som han købte på tvangsauktion.

Furesøs store kunstner og humanist, Adi Holzer, meldte sig naturligvis under fanerne, da der i 2011 blev lavet en Elephant Parade i København. 100 kunstnere udsmykkede her deres elefant støbt i polyester.
Elefanterne kunne findes i det københavnske gadebillede i sommeren 2011, men blev derefter solgt til fordel for organisationen Save the Elephants.
Adi Holzers elefant blev købt af firmaet Trip Trap og stod i mange år ved hovedsædet i Hadsund ved Mariager Fjord.
I 2017 gik firmaet konkurs. Elefanten var et af mange objekter, som blev sat til salg på en offentlig auktion.
– Jeg ville have min elefant tilbage og var villig til at betale en høj pris, men auktionen blev ved at blive dyrere og dyrere og gik langt over det beløb, jeg havde sat af. Til sidst lykkedes det at få buddet, fortæller Adi Holzer.
Besøgende hos Adi Holzer mødes derfor i dag af den flotte elefant. Her spreder den smil og livsglæde ved indgangen til Aladdins Hule, som Adi og fru Kirsten Inger har døbt deres hjem.
I baghaven finder man flere elefanter, som Adi har købt hjem. Adi har en svaghed for elefanter. 

Billedgalleri

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

1 kommentar til “Adi fik sin elskede elefant hjem”

  1. Sikke dog en SKØN historie!
    Jeg kan så læse mig frem til at Adi og jeg ha mere til fælles end ‘bare’ kunsten. Jeg ELSKER også elefanter ❤️

    EleFantasiTastiske hilsner fra Barbara / BAKAOS 😊

Der er lukket for kommentarer.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

1 kommentar til “Adi fik sin elskede elefant hjem”

  1. Sikke dog en SKØN historie!
    Jeg kan så læse mig frem til at Adi og jeg ha mere til fælles end ‘bare’ kunsten. Jeg ELSKER også elefanter ❤️

    EleFantasiTastiske hilsner fra Barbara / BAKAOS 😊

Der er lukket for kommentarer.