Ejeren af Fruegård klagede til Planklagenævnet over Furesø Kommunes manglende inddragelse af ny SAVE-vurdering. Planklagenævnet giver ikke ejeren medhold i klagen.
Af Mikkel Kjølby
I 14 dage havde ejeren af Fruegård frit lejde til at nedrive en del af de bevaringsværdige bygninger, fordi Furesø Kommune vurderede at det nedlagte paragraf 14-forbud fulgte den tidligere ejer af gården og ikke ejendommen.
Lasse Hiliger overtrådte således ingen lovgivninger, da han smadrede Fruegård til ukendelighed, mens Furesø Kommune behandlede et nyt paragraf 14-forbud. Senere erkendte Furesø Kommune, at de havde taget fejl, idet et paragraf 14-forbud ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen følger ejendommen.
Spørgsmålet er så om ejeren havde pligt til at kende reglerne selv og dermed ikke nedrive ejendommen, selvom han havde det på skrift fra Furesø Kommune, at ingen regler forhindrede ham i det. Fruegård blev allerede i 2017 omfattet af kommuneplanen som bevaringsværdig med en SAVE-vurdering på 3 (meget bevaringsværdig red.)
Ejeren af Fruegård fik efter de 14 dages nedrivning foretaget en ny SAVE-vurdering, som lød på 7.
Dette tog Furesø Kommune ikke med i vurderingen i forhold til vedtagelsen af lokalplan 162. Det fik Lasse Hiliger til at klage til Planklagenævnet, idet han begrundede, at Furesø Kommune ikke levede op til officialsprincippet.
Planklagenævnet skriver i afgørelsen:
Planklagenævnet finder, at kommunen ikke har handlet i strid med officialprincippet ved vedtagelsen af lokalplanen. Nævnet finder således, at kommunen ikke var forpligtet til at inddrage yderligere oplysninger i for hold til den SAVE-registrering, der ligger til grund for kommunens vurdering af, hvorvidt klagerens ejendom er omfattet af lokalplanen, herunder at inddrage den SAVE-vurdering, som klageren har fået udarbejdet eller foretage en konkret besigtigelse af ejendommen i forbindelse med planvedtagelsen.
Planklagenævnet lægger desuden vægt på, at Furesø Kommune fik foretaget en ekstern sagkyndig vurdering. I den vurderes det, at bygningerne kan genskabes.
Nu står man så med en smadret ejendom, hvor der tilsyneladende kun er en vej frem. Det er at bygningerne genskabes i den oprindelige form.
Hvordan det skal ske og hvilke tilladelser, der skal til fra kommunens side, vil tiden vise.
1 kommentar til “Afgørelse i Fruegårdsagen – Hvad så nu?”
Øvrigheden får altid ret og det kan af samme grund ikke betale sig at gøre modstand da det nemt kan koste klageren dyrt. Se bare sagen mod Violinbygger Thomas Hansen, Mosedamgård der måtte forlade hus og hjem da advokatregningen kom.
Der er lukket for kommentarer.