Amalie tog finaleplads ved Irish Open

Amalie Kudsk og Signe Schultz terp-Nielsen er i gang med at slå sig ind på den europæiske tor. Foto: Preben Dan.

Værløse Badmintons spillere fortsatte fremgange ved Irish Open i Dublin.
Amalie Cecilie Kudsk kom til Værløse Badminton fra Solrød Strand forrige sommer. Hun har siden haft rig lejlighed til at spille turneringer rundt omkring i Europa.
Det er gået rigtig godt. Ikke mindst samarbejdet med Rasmus Espersen i mixeddouble har ført til gode resultater.
Ved Irish Open I Dublin spillede parret sig frem til finalen. Englænderen Callum Hemming og Estelle Van Leeuwen stod dog i vejen og vandt finalen i tre sæt.
I damedouble spiller Amalie sammen med Signe Schultz Terp-Nielsen, som ligeledes kom til Værløse forrige sommer. Her nåede de til semifinalen, hvor de tabte til det bedste engelske par Chloe Birch og Estelle Van Leeuwen.
Julie Dawall Jakobsen var med i damesingle og tog flere fine sejre, inden hun tabte i semifinalen til japanske Sakura Masuki.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder