Fotosafari – Sortemosen er lukket land

Årets Naturfotograf i Danmark, Julie Skotte, har været på fotosafari i Sortemosen med sin drone. Alt om Furesø har fået tilladelse til at bringe billederne. Man kan se mange flere smukke billeder på www.julieskotte.dk, hvor man også kan købe billederne i høj opløsning.

Af Mikkel Kjølby
Ved den vestlige ende af Farum Sø ligger et af Nordsjællands mest spændende naturområder Sortemosen. Den er formet af Mølleåen, istid, tørvegravning, erhvervsfiskeri og naturpleje. Sortemosen har gennem århundreder været udnyttet af mennesker. Engene blev anvendt til høslæt og græsning, og helt frem til Anden Verdenskrig blev der gravet tørv i området.

Tidligere lå der er en hytte ved Karsø. Den tilhørte en erhvervsfisker. I dag er området nærmest lukket land. Man kan trænge sig ind ved hjælp af en kano. Sortemosen er omfattet af Natura 2000-regler og er både habitat- og fuglebeskyttelsesområde.

Mosen er langt fra ensartet. Her findes både kalkrige kær, ellesumpe, hængesække, rørsumpe og mere næringsfattige moser. Denne variation har gennem tiden skabt levesteder for et usædvanligt rigt plante- og dyreliv. Selv i dag findes der sjældne planter i de kalkrige dele af mosen. Blandt de mest bemærkelsesværdige er tørve-viol, der kun kendes fra ganske få lokaliteter i Danmark. Desuden vokser arter som maj-gøgeurt, tue-star og butblomstret siv. I de mere kalkfattige områder findes blandt andet soldug, kæruld, hedelyng og blåbær.

I slutningen af 1800-tallet var Sortemosen berømt blandt danske botanikere. Naturforskere valfartede hertil for at studere sjældne orkidéer og andre plantearter, som næsten ikke fandtes andre steder i landet. Området blev beskrevet som et åbent, næsten træløst landskab med enestående naturværdier.

Beskyttelsen af Sortemosen skyldes blandt andet forekomsten af sjældne fuglearter. Med lidt held kan man opleve isfugl, sortspætte, rørhøg og den sky plettede rørvagtel.

I de senere år har biologer og naturorganisationer peget på behovet for at genoprette dele af den åbne mose. Flere naturprojekter arbejder med rydning af krat og genindførelse af græsning for at give plads til de planter og insekter, som tidligere gjorde Sortemosen landskendt. Målet er at genskabe nogle af de rigkær og vådområder, der gennem årtier er blevet kvalt af tilgroning.