Andreas fik sit ønske opfyldt – Her er hans nye makker

Andreas Søndergaard får William Kryger Boe som makker. Første turnering bliver DM til februar. Foto: Preben Dan.

Andreas Søndergaard har endelig fået afklaret fremtiden. Han er blevet makker med William Kryger Boe. Det nye makkerpar får deres ilddåb ved DM i februar måned.
Af Mikkel Kjølby
Efter stor succes i makkerskabet med Jesper Toft blev Andreas Søndergaard optaget på Det Nationale Elitecenter i Brøndby, men i foråret skilte makkerparrets veje, da Jesper Toft valgte at fokusere på mixeddoublen med Amalie Magelund Krogh.
Efter en periode, hvor Rasmus Espersen trådte til som midlertidig makker har Andreas Søndergaard endelig fået afklaret fremtiden. Han er blevet makker med William Kryger Boe.
– Vi har trænet sammen den sidste måneds tid og arbejder frem imod DM i februar måned. Det bliver vores første turnering, derefter spiller vi tre internationale turneringer i streg, siger Andreas Søndergaard, som glæder sig over, at han endelig fik sit ønske opfyldt.
– Det har et stort ønske for mig at få en makker som dedikerer sig til herredouble. Det er blevet opfyldt, siger Andreas Søndergaard.


Makkerskabet med William Kryger Boe er et logisk skridt. William Kryger Boe er ligeledes med på Den Nationale Elitecenter, men stod også uden fast makker.
William Kryger Boe brød igennem i foråret 2025, da han sammen med Christian Faust Kjær blev nummer to i Thailand Open efter sejre over flere verdensklassepar.
Der vil dermed være fire faste herredoublepar på Det Nationale Elitecenter.
Anders Skaarup Rasmussen/Kim Astrup, Rasmus Kjær/Christian Faust Kjær, Mads Vestergaard/Daniel Lundgaard og Andreas Søndergaard/William Kryger Boe.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder