Værløse Bio inviterer til erindringsbio

Værløse Bio inviterer demensramte og deres pårørende eller plejepersonale til erindringsbio.

Torsdag den 29. oktober og søndag den 1. november viser Værløse Bio filmene Dejlige Danmark og Snemanden i forbindelse med konceptet Erindringsbio.
Antallet af ældre mennesker med demens er stigende og derfor har Det Danske Filminstitut i samarbejde med forskere og demensfaglige miljøer lavet konceptet ErindringsBio, hvor historiske filmklip er med til at vække minder hos mennesker med demens og skabe samtaler med pårørende, frivillige og plejepersonale.
Værløse Bio arrangerer to særlige forestillinger af filmene Dejlige Danmark og Snemanden. Det sker torsdag den 29. oktober kl. 11 og søndag den 1. november kl. 14. Arrangementet er gratis.


Dokumentarfilmen ’Dejlige Danmark’ er en stemningsfuld turistfilm, hvor den unge amerikaner Jack rejser gennem Danmark med studinen Kirsten. Turen går forbi de mest populære turistattraktioner i København, nogle af landets smukkeste steder og giver et indblik i dansk kunst, kultur, design, industri og landbrug.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *