Angrebet på Værløse Flyveplads

Ikke desto mindre blev tyskerne budt på hård modstand. De danske flyversoldater blev ved deres rekylgeværer på flyene og der blev også skudt fra luftforsvarsstillinger. Flere af de tyske fly blev ramt. Lederen af angrebet, Hauptmann Falck, måtte vende tilbage til basen i Barth i Pommern, fordi han maskine var ramt.
– Det var vigtigt for os, at hindre de danske maskiner i at starte, specielt Fokker DXXI, som ganske vist var langsommere end vore maskiner, men til gengæld mere manøvredygtige, fortalte Hauptmann Falck efter krigen, da han var i allieret krigsfangenskab.
For de tyske maskiner var angrebet på Værløse Flyveplads blot et stop på vejen. De fleste fortsatte mod Aalborg Flyveplads, som var hovedmålet med invasionen af Danmark.
Det tyske angreb på Værløse Flyveplads handlede om at yde dækning for angrebet på København. Tyskerne havde stor respekt for de danske Fokker DXXI-maskiner. Ud af de 12 kunne de ni flyve, men var slet ikke kampklare.
Løjtnant Herluf Gräs havde kommandoen over eskadrillerne på Værløse Flyveplads. Han noterede sig den tyske grundighed.
– Kampen var endt – en maskine skudt ned og to tapre og gode kammerater dræbt – men ikke en af os på jorden var kommet noget til. Dette kan kun skyldes tyskernes disciplin, for hvor nemt kunne de ikke have dræbt mange af os, men efter hvad jeg så, gik tyskernes angreb udelukkende ud på at tilintetgøre vore maskiner, hvilet også til fulde lykkedes for dem, skrev Herluf Gräs i sin afrapportering.
Efter oprydning og pakning flyttede de danske flyversoldater ud af Værløse Flyveplads den 11. april 1945. De sidste fly blev demonteret og sendt til opbevaring på andre flyvepladser, for senere at blive sprængt i luften af modstandsbevægelsen. Den 25. april rykkede tyskerne ind i Værløse Flyveplads. Kommandanten Friedrich Sonntag omdøbte stedet til Fliegerhorst Værløse. Det blev ikke en operativ base, men derimod en skydeskole for aspirerende tyske kamppiloter.