Drew Sycamore sendte 4 Flotte Fyre ud af X Factor. Viggo og vennerne håber, at seerne vil savne gruppen.
Af Mikkel Kjølby
X Factor-rejsen sluttede brat for 4 Flotte Fyre, da Drew Sycamore valgte at sende gruppen ud.
4 Flotte Fyre sang Coldplays ”Fix You” i det andet liveshow. Seerne sendte 4 Flotte Fyre og 44 m2 i omsang. Her leverede de fire venner fra Allerød og Farum det gode, gamle barbershopnummer ‘Sh-boom’’ af The Chords.
Benjamin Hav og Thomas Blachman holdt på deres deltagere, dermed var afgørelsen op til Drew Sycamore, som skar igennem og sendte 4 Flotte Fyre ud.
Til stor ærgrelse for Benjamin Hav, som havde planlagt, at de skulle synge jernbaneklassikeren ”VLTJ” i næste liveshow.
Viggo Winston Klena Simonsen fra Farum dannede gruppen sammen med vennerne fra Allerød Gymnasium, Johannes Framke, Maciej Jakub Skwarczynski og Jeppe Kamstrup Mikkelsen.
– Vi har gjort hvad vi kunne. Vi har øvet. Og vi ville ikke have gjort noget anderledes. Vi håber programmet og seerne vil savne os, siger gruppens medlemmer til TV2 underholdning.







