Bedstemor blev luret med og kåret til Årets Instruktør

Sanne Grenaa og barnebarnet Karla Grenaa Kjær blev kåret til Årets Instruktør og Årets Gymnast i Værløse Gymnastik.

Årets Gymnast og Årets Instruktør i Værløse Gymnastik er Karla Grenaa Kjær og Sanne Grenaa.
Det er altid rart, når en prismodtager er tilstede. I år sikrede Værløse Gymnastiks formand Gitte Dahl dette på snedig vis.
For foreningens populære og mangeårige instruktør Sanne Grenaa blev lokket med til opvisningen med den undskyldning, at hendes barnebarn Karla skulle kåres til Årets Gymnast.
Sanne så stolt til fra tilskuerpladsen i Farum Arena, da Karla Grenaa Kjær blev hyldet som Årets Gymnast.
– Hun tilfører sit hold godt humør, hun skaber sammenhold, og så har hun en udstråling, fortalte Gitte Dahl om prismodtageren.
Og så kom turen til kåringen af Årets Instruktør.
– Vedkommende har været så længe i foreningen, at ingen i bestyrelsen kan huske en tid uden hende. Hun er en meget alsidig instruktør og er utrolig vellidt af sine gymnaster, sagde Gitte Dahl om Sanne Grenaa.
Og så stod de på gulvet i Farum Arena. Sanne og Karla. Bedstemor og barnebarn og blev hyldet.
Kåringen fandt sted ved årets hjemmeopvisning, hvor alle foreningens hold samt to hold fra Hareskov Gymnastik viste deres talenter frem.
Der var 500 deltagere og mindst lige så mange tilskuere.

Værløse Gymnastik er en breddeklub med mange hold for de små gymnaster.
Værløse Gymnastik er en breddeklub med mange hold for de små gymnaster.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder