4.000 kunder var uden strøm i kort tid. Nu skal teknikere få de sidste 2.500 kunder tilbage på elnettet.
Af Mikkel Kjølby
Mandag kl. 12.47 gik strømmen hos 4.000 kunder hos Radius i Birkerød og Farum.
Kort efter vendte strømmen tilbage hos 1.500 af kunderne, men 2.500 kunder er fortsat uden strøm.
– Vi har to højspændingsfejl i området omkring Birkerød, oplyser kommunikationschef Philip Olsen hos Radius.
Radius har i skrivende stund kl. 13 teknikere på vej til området. De skal spore sig ind på fejlene.
– Vi har folk på vej derud. Typisk tager fejlene ca tre timer at finde, men det kommer an på, hvad de ser, når de kommer derud. De går transformerstationerne igennem for at finde fejlene og skal fejlsøge i området, forklarer Philip Olesen.







