Midt inde i sommerferien kan lokale børn komme gratis til fodboldtræning med Benjamin Daniel Krautwald.
Af Mikkel Kjølby
Sommerferien kan godt være lang og kedelig. Især hvis man ikke skal man familien på rejser til udlandet eller i sommerhus.
Det har den lokale fodboldtræner Benjamin Daniel Krautwald heldigvis råd for.
Tirsda til torsdag kl 10.30 til 13.00 i uge 29 og 30 arrangerer han fodboldtræning på Sandet Stadion i Kirke Værløse.
– Jeg gjorde det også sidste år, og det var en kæmpe succes. Så jeg bliver nødt til at gøre det igen. Det er bare fantastisk at komme ud og lege med en fodbold sammen med andre. Måske det kan lokke nogle af dem i gang med fodbold, siger Benjamin Daniel Krautwald, som gør det helt og aldeles frivilligt. Han får ikke en krone for det.
– Det kan være dyrt at deltage i en fodboldcamp. Det er vigtigt for mig, at alle børn får mulighed for at være med på en slags camp uanset om deres familie har penge eller ej, lyder det fra Benjamin Daniel Krautwald.
Benjamin har altid været bidt af en gal fodbold. Han voksede op i Farum og har og vil altid være kæmpe fan af FC Nordsjælland. I dag bor han i Værløse og arbejder som børneudviklingstræner i B 1973 Herlev.
– Sidste år arrangerede jeg træningerne ved Søndersøskolen. I år kom Kirke Værløse IF og spurgte om jeg ville ud til dem. Det er et rigtigt fodboldstadion med klubhus og omklædningsrum, så det var naturligt at sige ja til det, forklarer Benjamin Daniel Krautwald.
Sidste sommer kom der 110-120 besøgende til træningerne.
– Det var en kæmpe fornøjelse for mig, og derfor vil gøre det igen. Jeg håber på endnu flere har lyst til at deltage, siger Benjamin Daniel Krautwald.
Tilbuddet er for alle børn i alderen 5 til 15 år.
Man kan tilmelde sig via dette link:






