Folkeoplysningsudvalget uddeler fire priser ved foreningsfesten på Syvstjerneskolen. Her er de nominerede til Lederprisen.
Af Mikkel Kjølby
Efter nogle års pause uddeles der igen priser til frivillige ildsjæle i Furesø Kommune.
En arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget har defineret fire kategorier. Der er 2.500 kroner til vinderen af hver kategori. Arbejdsgruppen har udvalget tre nominerede til hver pris.
Vinderne afsløres ved den store foreningsfest i Syvstjerneskolens festsal søndag den 8. november kl. 16 til 18.
Her er de nominerede til Lederprisen.
Signe Sandbech Clausen (Mungo), Skjoldmøerne og Spejdernes Genbrug.’
Hun startede som hjælpende forælder og er i dag en drivende kraft, der leder både spejdere og donationsgruppen med masser af energi og godt humør.
Martin Nørtoft, FC Jonstrup –
Formanden, der både kæmper for klubbens rammer og står på banen og binder snørebånd for U5-holdet. FC Jonstrup var for tre år siden truet på sin eksistens. I dag har klubben 150 medlemmer.
Gitte Dahl, Værløse Gymnastik
Formand, Træner for fire hold og vært for afslutningsfest i sit eget hjem, fordi gymnastik for Gitte handler om mennesker.






