Nordsjællands Politi melder om et færdselsuheld i Værløse torsdag aften.
En 76-årig mand ramte torsdag aften en lygtepæl ved krydset Skovlinjen/Fiskebækvej, men var uden skyld i uheldet. Han forsøgte at undvige en bil ført af en 47-årig kvinde fra Værløse, som kørte ud foran ham.
– Klokken 22.06 rykkede politiet ud til et færdselsuheld på Skovlinien, hvor en 47-årig kvinde fra Værløse ikke overholdt sin vigepligt. Herved påkørte hun en 76-årig mand, der kom kørende ad Fiskebækvej i sydlig retning. Den 76-åriges bil ramte efterfølgende en lygtepæl og endte på midten af vejen. Ingen personer kom alvorligt til skade, skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.







